Nye østjyske bofællesskaber

10. marts • 3. april • 21. april • 7. maj 2024
Dato & tid
Søndag 10. marts • kl. 13.00 - 14.30
Onsdag 3. april • kl. 19.30 - 21.00
Søndag 21. april • kl. 13.00 - 14.30
Tirsdag 7. maj • kl. 19.30 - 21.00
Sted
Beboerhuset Arken
Kaløgade 7
8000 Aarhus C
Pris
Gratis

Flere vil fællesskaberne!
Der er et voksende behov og higen efter boformer, hvor livet bare giver mere mening. I bofællesskaber er der fællesmad, interessefællesskaber, legekammerater, delebiler, tætte relationer og ikke mindst et godt udgangspunkt for en mere bæredygtig hverdag.

Til vores arrangementer kan du både blive inspireret og få helt konkret vejledning til, hvordan du kan tage del i skabelsen af et bofællesskab.
Du får også indblik i de bofællesskaber, der er på vej og selvfølgelig masser af erfaringer fra nyopførte bofællesskaber med mennesker i alle aldre og udformninger – fx Kløverbakken i Odder.
Skriv dig op på Naboskaber.dk og få et forspring til fællesskaberne.

  • Bofællesskabet Kløverbakken
    Et nybygget bofællesskab i Odder med fællesmad, stort fælleshus og orangeri. Opbygget med inspiration fra det lille landsbymiljø med 58 boliger i træ.
  • Mossø Bakke
    Et nyt landsbysfællesskab med 26 huse under opførelse på grænsen til Søhøjlandet i den lille landsby Alken med udsigt over Mossø.
  • Thorskær
    Et nyt minibofælleskab i Thorsager på Syddjurs. Projektet er under udvikling og bliver anlagt som en 4-længet gård med fælleshus og eget jordlod til dyrkning af grøntsager.
  • Sjelle
    Et fællesskab i den charmerende lille landsby Sjelle nord for Galten, hvor lokale ildsjæle arbejder for et nært og naturskønt bofælleskab.
  • Assedrup
    I forlængelse af en gammel landbrugsejendom i letbanebyen Assedrup syd for Malling etableres et nyt grønt levefællesskab.

Alle er velkomne!
Der vil være rig mulighed for at blive involveret, stille spørgsmål, snakke med andre interesserede og evt. finde din kommende nabo og netop det projekt, hvor du kan se dig selv bo og leve sammen med andre mennesker. Hvis du bare er ret nysgerrig på Naboskaber eller bofællesskaber generelt, skal du endelig bare komme med på en lytter!

Tilmelding & sted

Arrangementet er gratis og afholdes i Beboerhuset Arken i Kaløgade 7, 8000 Aarhus C.
Tilmeld dig eventet i tilmeldingsboksen her på siden.

Vi glæder os til at se dig!

Praktisk info

P-pladser for enden af Kaløgade (den gamle Arkitektskole)

Tilmeld dig
10. March
Tilmeld
3. April
Tilmeld
21. April
Tilmeld
7. May
Tilmeld
Allerede medlem af Naboskaber?
Vent...