Der er rigtig mange gode grunde til at flere og flere danskere ønsker at bo i bofællesskaber: Mulighed for delefaciliteter, fællesmad, blomstrende interessefællesskaber, legekammerater, social bæredygtighed og ikke mindst det nære og gode naboskab, for blot at nævne et par stykker.

Til vores arrangement kan du komme og blive klogere på dine egne muligheder for at tage del i en skabelsesproces, høre om tilblivelsen af det nyopførte Bofællesskab Kløverbakken, landsbyfællesskabet Mossø Bakke, der er under opførelse, og om tre nye fællesskabsprojekter, som du kan blive en del af og få medindflydelse på.

 

Hør bl.a. om

  • Bofællesskabet Kløverbakken
    Et nybygget bofællesskab i Odder med fællesmad, stort fælleshus og orangeri. Opbygget med inspiration fra det lille landsbymiljø med 58 boliger i træ.
  • Mossø Bakke
    Et nyt landsbysfællesskab med 26 huse under opførelse på grænsen til Søhøjlandet i den lille landsby Alken med udsigt over Mossø.
  • Thorskær
    Et nyt minibofælleskab i Thorsager på Syddjurs. Projektet er under udvikling og bliver anlagt som en 4-længet gård med fælleshus og eget jordlod til dyrkning af grøntsager.
  • Sjelle
    Et fællesskab i den charmerende lille landsby Sjelle nord for Galten, hvor lokale ildsjæle arbejder for et nært og naturskønt bofælleskab.
  • Assedrup
    I forlængelse af en gammel landbrugsejendom i letbanebyen Assedrup syd for Malling etableres et nyt grønt levefællesskab.

 

Der vil være rig mulighed for at blive involveret, stille spørgsmål, snakke med andre interesserede og evt. finde din kommende nabo og netop det projekt, hvor du kan se dig selv bo og leve sammen med andre mennesker – eller du kan blot komme og være med på en lytter.

Info og tilmelding

Arrangementet er gratis og afholdes i Beboerhuset Arken i Kaløgade 7, 8000 Aarhus C.
Endeligt program annonceres senere.
Tilmeld dig eventet øverst på denne side.

Passer dette event ikke ind i din kalender, så deltag i et af de andre to lignende events:
Onsdag d. 7. februar 2024, kl. 19:30 – 21:00
Tirsdag d. 13. februar 2024, kl. 15:30 – 17:00 (dette arrangement)
Søndag d. 18. februar 2024, kl. 13:00 – 14:30

Vi glæder os til at se dig!

Tilmeld dig