Thorskær x Bofællesskab Djursland

Søndag d. 26. maj, kl. 10:00 - 12:00
asdf
asdf

Kære alle bofællesskabsinteresserede
Vi fortsætter perlerækken af kaffemøder for alle, som er interesserede i at bo i bofællesskab i Syddjurs Kommune.
Vi mødes søndag den 26. maj på Thorsgade 26, Thorsager, 8410 Rønde kl. 10-12:00.
Dette kaffemøde afholdes i samarbejde med Tegnestuen Arken og Naboskaber, da de er på vej med Thorkær – et helt nyt landsbyfællesskab i Thorsager. Projektet forventes færdigbygget i 2025, og tilmelding til boligerne er åben nu.

PROGRAM
10:00: Velkommen, intro til Thorskær og kort gåtur i området.
11:00: Tid til en bid brød, en kop kaffe/te og fælles snak.
11:45: En kort opsamling og tak for i dag.
Arrangementet er gratis. Vi byder på kaffe/te og en bolle.
Tilmelding sker på: nvsj@syddjurs.dk
Adressen er: Thorsgade 26, Thorsager, 8410 Rønde

LIDT OM BOFÆLLSSKABET THORSKÆR
I landsbyen Thorsager opføres et helt nyt landsbyfællesskab bestående af otte træhuse anlagt med inspiration af landsbyens hyggelige gårde. Alle boliger kan tilpasses, så de passer til mange forskellige behov for både, unge, familier og ældre. Projektet opføres med primært naturlige ressourcer og får dermed et meget lavt CO2-aftryk.
Boligerne har alle en størrelse på 86 m2. Med en optimal indretning, blandt andet med mulighed for hemse mm., vil de kommende beboere i Thorskær være med til at vise, at man sagtens kan bo mindre og stadigvæk bo godt. Boligerne kan indrettes forskelligt og giver dermed plads til, at både singler, par og familier kan bo her.
Læs mere om projektet her: https://www.naboskaber.dk/thorskaer
NB: Syddjurs Kommune har intet at gøre med byggeri og salg af boligerne.
KAFFEMØDER 2024
Intentionen med vores kaffemøder er at bruge to timer sammen på at dykke ned i bofællesskaber i Syddjurs Kommune – og altså fremvise konkrete muligheder for nye bofællesskaber.
Vores håb er, at du går fra møderne og har mødt mennesker, som har erfaringer med bofællesskaber, fået inspiration og mulighed for at møde dine potentielt nye bofæller eller fået energi og hjælp til at starte et nyt bofællesskab selv.
Kom hvad enten du er interesseret i det konkrete projekt eller blot er interesseret i bofællesskaber i Syddjurs Kommune generelt. Alle er velkomne!
BAG OM PROJEKTET:
Vi vil skabe bedre omstændigheder for både etablerede og nye bofælleskaber i Syddjurs Kommune. Gennem en række bofællesskabsmøder henover året skal vi mødes og udforske behov, inspirere og hjælpe hinanden.
Vi startede med et kaffemøde i maj 2023 og fortsætter nu med flere kaffemøder i 2024. Vi arbejder også på en ny underside på www.syddjurs.dk, som handler om netop etablering af bofællesskaber i Syddjurs: https://www.syddjurs.dk/…/landdistri…/bofaellesskaber-1/
Projektet er startet af landdistriktskonsulent Alette Skov-Hansen og projektleder Nanna Vibe Juelsbo fra Syddjurs Kommune