Projektet
I Sjelle ønsker vi at etablere et unikt og bæredygtigt landsbyfællesskab, hvor der bliver en høj grad af medindflydelse på udformningen af de enkelte boliger.
Bebyggelsen etableres som en landsby, inddelt i fem mindre fællesskaber omkring en boliggade.
Der er mulighed for at dyrke det store og det mindre fællesskab, idet der indtænkes et større fælleshus med mulighed for fællesspisning og fem mindre “fælleshuse” som indrettes efter behov med f.eks. gæsteværelse, orangeri, opholdsstue o.lign.
Man kan derfor både flytte ind i området som enkelt person eller familie – eller som et samlet mindre fællesskab af venner eller som en udvidet familie.